Kaaregaarden i Sdr. Vedby er en af Sydfalsters mest markante historiske fæstegårde – tæt knyttet til Orupgaard Gods og drevet af slægten Kaare gennem mere end 200 år. Gården lå på 81 tønder land øst for Hegnetvej og udgjorde et centralt element i det godslandskab, der formede landbruget, hverdagslivet og identiteten i Idestrup Sogn.
Historien om Kaaregaarden giver et sjældent indblik i fæstebøndernes levevilkår, navnetraditioner, familieforhold og de skifteprotokoller, der dokumenterer livet på en middelstor fæstegård i 1700‑ og 1800‑tallet. Samtidig fortæller nabogårdene Griggegaarden og Nøjsomhed om det større fæstesystem, som prægede Sydfalster frem til begyndelsen af 1900‑tallet.
Efter nedlæggelsen i 1904 blev jorderne en del af herregården Brændte Ege, men Kaaregaardens historie lever videre gennem arkiver, fotografier og slægtsforskning, der gør det muligt at følge gårdens udvikling og de mennesker, der satte deres præg på området. Denne artikel samler den komplette fortælling om Kaaregaarden – fra de første beboere i 1720 til gårdens sidste fæster i 1904.
Kaaregaarden i Sdr. Vedby – Historie, Slægten Kaare & Livet på Fæstegården
Kaaregaarden – en fæstegård under Orupgaard Gods
Kaaregaarden var en firlænget fæstegård på matr. nr. 6 af Øster og Vester Hallerup, beliggende på godt 7 tønder hartkorn. Gården lå oprindeligt inde i Sdr. Vedby by, men efter stjerneudskiftningen i begyndelsen af 1800‑tallet blev den flyttet ud på den jord, der i dag udgør herregården Brændte Eges marker. Som fæstegård under Orupgaard Gods var Kaaregaarden en del af et større godslandskab, hvor fæstebønderne arbejdede jorden mod afgifter, hoveri og godsets regler.
Slægten Kaare – en familie knyttet til gården gennem generationer
Slægtens dokumenterede tilknytning begynder med gårdmand Morten Jørgensen Kaare (1720–1784) og fortsætter med sønnen Hans Mortensen Kaare (1752–1824). Navnet Kaare var ikke et traditionelt slægtsnavn, men et gårdnavn, som blev tildelt dem, der giftede sig ind i fæstet. Da Hans Mortensens datter Kirsten Hansdatter (1787–1822) giftede sig med brødrene Jeppe Thygesen (1775–1810) og senere Niels Thygesen (1780–1832), fik begge brødre gårdnavnet Kaare. Denne navnetradition viser den tætte forbindelse mellem familie, jord og lokal identitet.
Skifteprotokoller og hverdagsliv på fæstegården
Da Niels Thygesen Kaare døde i 1832, giver skifteprotokollen fra Orupgaard Gods et detaljeret indblik i livet på en middelstor fæstegård. Her fremgår besætning, redskaber, møbler, gæld og værdier – en sjælden kilde til datidens levevilkår. Enken Karen Olsdatter (1798–1872) fortsatte driften og giftede sig samme år med Peder Andersen (1808–1851), der blev stedfader til den syvårige Kirsten Nielsdatter Kaare. Skiftet viser både økonomien, familiens situation og de praktiske forhold på gården.
Nabogårdene – Griggegaarden & Nøjsomhed
Kaaregaarden lå i et område præget af flere fæstegårde:
-
Griggegaarden, vest for Hegnetvej, også under Orupgaard Gods. Den blev nedrevet i 1922.
-
Nøjsomhed, en gård under Gedsergaard, ejet af godset.
Tilsammen fortæller de tre gårde historien om gods‑ og fæstesystemet, der formede Sydfalster frem til begyndelsen af 1900‑tallet.
Nedlæggelsen i 1904 og Brændte Ege
I 1904 blev Kaaregaarden endeligt nedlagt. Året efter blev herregården Brændte Ege opført, og dens jorder overtog Kaaregaardens arealer. Den sidste fæster, Niels Jørgensen Kaare (1864–1955), drev gården frem til nedlæggelsen og købte senere Elisabethsminde i Stouby By, hvor han fortsatte som landmand.
Kaaregaarden i dag
I dag findes historiske fotografier af Kaaregaarden fra perioden ca. 1900–1903 i Væggerløse Lokalhistoriske Arkiv, mens Idestrup Lokalhistoriske Arkiv rummer originale beskrivelser og skifteprotokoller. Historien er samlet og dokumenteret af slægtsforsker Ole Kaare, hvis arbejde gør det muligt at følge slægten og gårdens udvikling gennem næsten 200 år.
