Gedesby Kirke er opført i gotisk stil og kendetegnet ved, at skib og kor går ud i ét, samt ved de karakteristiske …er.
⛪ Gedesby Kirke – gotisk landsbykirke med stærk historie
Gedesby Kirke er opført i gotisk stil og kendetegnet ved, at skib og kor går ud i ét, samt ved de karakteristiske spidsbuer. Vinduerne er ikke oprindelige, da kirken gennemgik en omfattende restaurering i 1854, men de gotiske træk ses tydeligt i østgavlen og i den velbevarede kvindedør på nordsiden.
Kirken menes opført mellem 1300 og 1350. Vestmuren har dobbelt tykkelse, hvilket viser, at der oprindeligt var planer om et tårn. I koret ses begyndende hvælvinger, som aldrig blev fuldført – sandsynligvis på grund af tidens økonomiske kriser, faldende befolkningstal og landets politiske uro i 1300‑tallet.
Kirkens nuværende farvesætning stammer fra en opmaling i 1982.
🕍 Inventar – Falsters ældste lutherske altertavle
Kirken rummer en række bemærkelsesværdige inventarstykker:
Altertavlen (1573)
-
Bærer navne og våbenskjold for Birgitta Rud og Absalon Urne (til Aarsmarke/Knuthenborg).
-
Urne var befalingsmand på Nykøbing Slot i 1626 og menes at have skænket altertavlen.
-
Tavlen er Falsters ældste lutherske altertavle, men opbygget efter katolsk tradition som et skab med fløje.
-
Motivet i midten er Golgatha, fremstillet som et rettersted i 1500‑tallet.
-
Sidefløjene har fire latinske skriftsteder:
-
Øverst: 4. Mosebog 21,8 og Ezekiel 33,11
-
Nederst: Johannes 3,14 og Johannes 3,16
-
På fodstykket står: “Tro, at Gud blev menneske for din skyld og har påtaget sig svære lidelser for dig. Lev i troen, og du bliver frelst.”
Øvrigt inventar
-
Alterstager: ca. 1675
-
Alterkalk: skænket af dronning Sophia af Danmark i 1627 (selve kalken er ældre)
-
Disk: senmiddelalderlig, ca. 1400‑tallet
-
Prædikestol: ca. 1600, tidlig renæssance, formentlig af lokal snedker fra Idestrup
-
Døbefont: brændt ler fra 1856 (med mærke fra stormfloden 1872)
-
Dåbsfad: 1645
-
En middelalderlig granitfont står i dag i Bøtøgårds have
-
Kirkeskib: ophængt i 1859, med dokument over 92 bidragydere
-
Krucifiks: 1700‑tallet
-
Orglet: Frobenius, 1938
-
Klokker:
-
én fra Lübeck (1703) med teksten “Vaag og bed i tillid til Gud”
-
én omstøbt i 1851
-
🪦 Epitafier – minder om Gedesbys kroejere
Kirken rummer to store epitafier, som vidner om Gedesby Kro og dens betydning i 1600‑tallet, da kongerne ikke længere brugte Gedser Slot efter Frederik II’s død i 1588.
Epitafium fra 1646
-
Over kromand Georg Gottleber, hustru Anna og deres 10‑årige søn.
-
Landskabet i baggrunden er næppe autentisk.
Epitafium fra 1690
-
Over kromand og sognefoged Mattias Jenssen Holstz og hustru Anna.
-
Afbildet med fem børn, hvoraf én søn er markeret som afdød (rødt kors).
-
En svigersøn blev senere hans efterfølger som kromand.
🌊 Stormfloden 1872 – et tragisk kapitel
På kirkegården står en mindesten for stormfloden den 13. november 1872, hvor 23 sognebeboere omkom.
Alle fik kister til begravelsen ugen efter – undtagen den lille Karen Margrethe, ca. 1½ år gammel, som aldrig blev fundet. Hendes tomme kiste står stadig på kirkeloftet som et stærkt minde om katastrofen.
📜 Skelby–Gedesby–Gedser Provsti
Gedesby og Skelby udgør Danmarks sydligste del. Skelby er hovedsognet, mens Gedesby er anneks – i dag med Gedser kirkedistrikt.
Stednavnene kendes fra et gavebrev i 1135, hvor Peder Bodilsen skænkede jord til Sct. Peders Kloster i Næstved. Det er bemærkelsesværdigt, da de fleste stednavne først nævnes i Kong Valdemars Jordebog (1231).
🚢 Gedesby som historisk færgested
Før jernbanen og dampskibsforbindelsen til Tyskland i 1886 var Gedesby i århundreder udgangspunkt for forbindelsen til Warnemünde og Rostock.
-
Kongerne havde et mindre slot i Gedser til rejseophold
-
Bøtø Nor og Kobbelsø var dengang dybe nok til, at færgebåde kunne sejle helt ind til Gedesby
-
En færgekro lå bag kirkegården fra 1570 til 1744
-
På et kort fra 1766 ses stadig en indsejling øst for Gedesby markeret som Rostocker færgehavn
Med jernbanens ankomst voksede Gedser som by, mens Gedesby bevarede sin rolle som historisk knudepunkt.
