Marrebæk er en af Sydfalsters ældste landsbyer og har en historie, der går mindst 750 år tilbage. Navnet Marrebæk stammer sandsynligvis fra ordene mar (en sumpet havvig) og bæk, som henviser til vandløbet – i dag Marrebæk Kanal – der forbinder Bøtø Nor med Guldborg Sund.
Landsbyen i middelalderen
Omkring år 1250 nævnes Marrebæk i Falsterlisten. Dengang ejede kongen omkring en tredjedel af landsbyen, mens resten var fordelt på flere ejere. I 1600-tallet blev kronen eneejer, indtil krongodset blev solgt i 1766. Få år senere fik de fleste gårde selveje, hvilket gav bønderne større frihed.
Livet i landsbyen
I gamle dage levede de fleste familier af landbrug. Omkring år 1900 var Marrebæk en livlig landsby med:
- skole
- brugsforening
- forsamlingsgård
- bager
- skomager
- skrædder
- møller og andre håndværkere
Landsbyen var et naturligt samlingspunkt for beboerne i området.
Bøtø Nor og pumpestationen
Marrebæk er især kendt for arbejdet med at tørlægge Bøtø Nor. I 1860’erne begyndte et kæmpe projekt med diger, kanaler og pumper for at omdanne den lavvandede fjord til frugtbar landbrugsjord. Efter den ødelæggende stormflod i 1872 blev anlægget genopbygget og forbedret.
Den gamle pumpestation fra 1871 er bevaret og fungerer i dag som et arbejdende museum med en imponerende dampmaskine fra 1901.
Marrebæk Skov
Marrebæk havde også noget særligt, som mange andre landsbyer på Sydfalster manglede: sin egen skov. Marrebæk Skov er en af de få oprindelige bondeskove, der stadig eksisterer. I flere hundrede år leverede den brænde og tømmer til landsbyen, og skoven bærer stadig præg af den gamle opdeling i små parceller.
Bryggeriet
I 1911 blev Marrebæk Bryghus grundlagt. Bryggeriet producerede blandt andet hvidtøl og var en vigtig lokal arbejdsplads. Det blev overtaget af Maribo Bryghus og lukkede i 1994.
Marrebæk er derfor et godt eksempel på en klassisk falstersk landsby, hvor landbrug, afvanding af Bøtø Nor og det lokale fællesskab har præget udviklingen gennem århundreder.
