Hvad Bøtøgården er

  • En ældre, markant gård beliggende ved Bøtø, tæt på diget og de tidligere strandenge.

  • Historisk set en af de gårde, der lå i kanten af det gamle Bøtø Nor, før inddæmningen i 1870’erne.

  • Gården har traditionelt været knyttet til både landbrug, kvæg og senere til sommergæster og ferieudlejning i området.

 

🌾 Historiske nedslag og fortællinger

  • Før inddæmningen lå Bøtøgården ved et landskab præget af vand, eng og små holme. Gården havde en central rolle i arbejdet med at udnytte de frugtbare strandenge.

  • Efter inddæmningen blev området mere stabilt landbrugsjord, og Bøtøgården blev en af de gårde, der fik gavn af de nye marker.

  • I 1900-tallet blev gården en del af den lokale fortælling om Marielyst som ferieområde — mange sommergæster passerede gården på vej mod stranden, og den optræder i gamle postkort og beskrivelser.

  • Der findes også små lokale historier om stormfloder, hvor Bøtøgården stod som et fast punkt i et ellers oversvømmet landskab.

 

🟦 Kulturhistorisk betydning

  • Gården er et af de steder, der binder Bøtø Nor, Marielyst, diget og landbrugets udvikling sammen.

  • Den repræsenterer overgangen fra et vådområde til et kultiveret landbrugsland — og senere til et ferie- og naturområde.

  • Mange lokale ser den som et symbol på “det gamle Bøtø”, før sommerhusene kom.

Bøtøgårdens historie

1. Før Bøtøgården – Bøtø Fang

Området, hvor Bøtøgården ligger, var oprindeligt en del af øen Bøtø Fang, én af de tre gamle øer mellem Bøtø Nor og Østersøen.

I 1783 købte Christian Hincheldey fra Orupgård Bøtø. Han solgte straks selve gårdene i Bøtø til bønderne, men beholdt Bøtø Fang. Her blev der senere opført en gård, som først blev kaldt Fanggården.

2. Edward Tesdorpf bliver ejer

Omkring 1840 blev Bøtø Fang solgt til Edward Tesdorpf, som samtidig købte Orupgård.

Den første Fanggård/Bøtøgård blev efter Museum Lolland-Falsters oplysninger opført omkring 1847-1850 og blev drevet af en bestyrer. På et tidspunkt blev navnet ændret fra Fanggården til Bøtøgård.

Edward Tesdorpf blev en meget betydelig godsejer på Falster. Han ejede bl.a. Orupgård, Kringelborg og Bøtøgård og blev en af de største jordbesiddere på egnen.

3. Bøtøgården og Bøtø Nor

Bøtøgårdens historie hænger meget tæt sammen med udtørringen af Bøtø Nor.

Tesdorpf var initiativtager til arbejdet med at tørlægge noret. I 1860 blev der stiftet et selskab med dette formål, og efter stormfloden i 1872, som ødelagde de første anlæg, blev arbejdet genoptaget med store diger, kanaler og plantninger.

Bøtøgården havde oprindeligt omkring 800 hektar og var dermed en af Falsters største gårde. Jorden var imidlertid vanskelig og udsat for sandflugt. Tesdorpf anlagde derfor store læhegn og plantager i det tørlagte Bøtø Nor.

4. Fra Tesdorpf til Ahlefeldt-Laurvig

Her bliver historien særlig interessant.

Arkivalierne fra Væggerløse Lokalhistoriske Arkiv indeholder et skøde fra 1933 mellem:

  • Kammerherre F. Tesdorpf
  • Greve E. Ahlefeldt-Laurvig

Det viser, at Bøtøgården på dette tidspunkt blev overdraget fra Tesdorpf-familien til Ahlefeldt-Laurvig-familien.

F. Tesdorpf var Edward Frederik (Frederik) Jakob Tesdorpf, søn af den oprindelige Edward Tesdorpf. Han overtog bl.a. Orupgård, Kringelborg og Bøtøgård efter sin far.

E. Ahlefeldt-Laurvig kan sættes i forbindelse med greve Erik Otto Sigismund Ahlefeldt-Laurvig, som var gift med Frederik Tesdorpf’s datter Fritze.

5. Den gamle gård brænder

Den gamle Bøtøgård brændte i 1936.

Den gård, der står i dag, blev opført i 1938. Den nuværende gård består bl.a. af en rødkalket hovedbygning og en ældre rødkalket, stråtækt kostald.

6. Ahlefeldt-Laurvig-familien

Bøtøgården forblev efter 1933 knyttet til Ahlefeldt-Laurvig-familien.

Et historisk opslagsværk fra 1970’erne angiver:

Ejer: Greve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs, Halsted Kloster

og oplyser samtidig, at han overtog Bøtøgård i 1973 efter sin onkel, greve Ulrik Ahlefeldt-Laurvig. Gården var på dette tidspunkt opgjort til 396 ha.

Der findes desuden en interessant arkivoplysning om Ulrik Ahlefeldt-Laurvig, som allerede i 1930’erne er registreret med Bøtøgård som adresse.

 



Foreløbig ejerhistorie

Periode Ejer/tilknytning
1783 Christian Hincheldey køber Bøtø og beholder Bøtø Fang
ca. 1840 Edward Tesdorpf overtager Bøtø Fang
ca. 1847-1850 Fanggården/Bøtøgården opføres
1840’erne-1889 Edward Tesdorpf
1889-1933 Frederik (Edward Frederik Jakob) Tesdorpf
1933 Skøde til Ahlefeldt-Laurvig
1933-1973 Ahlefeldt-Laurvig-familien
1973 Greve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs overtager efter sin onkel Ulrik Ahlefeldt-Laurvig